Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/ps-skive.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5752

Værdigrundlag

Jeg mener at psykologi handler om dig og mig og vores møde. Desto mere autentiske, nærværende og ærlige vi tør være i mødet, desto større betydning får det. Det sker selvfølgelig, at jeg ikke siger det jeg tænker til den person jeg arbejder med, men bagefter spørger jeg altid mig selv, om det nu var af hensyn til den anden, eller fordi jeg ikke turde, at jeg lod være med være direkte, for det er i det direkte møde at tingene sker, og hvis vi ikke er nærværende, spilder vi hinandens tid.

Jeg ved godt at der findes en betegnelse for den indstilling, men jeg bruger den ikke, for når den nævnes, bliver psykologien en teori og ikke et møde, og så er vi allerede begyndt at spilde hinandens tid.

Jeg har meget glæde af teori, men det er helst kun i mit eget hoved og ikke i mødet. Den almindelige relationsbaserede udviklingsteori er vigtig for min forståelse af mennesker, og jeg har også lært meget af særligt den systemiske tænkemåde og af kropsdynamisk udviklingsteori. Hvis det ikke siger dig noget, kan du være ligeglad, for jeg arbejder ikke med teori. Jeg arbejder med mennesker, og jeg forstår dem ud fra teori, men de mennesker jeg arbejder med behøver ikke forstå min teori.

Jeg arbejder ofte i situationer hvor mennesker er sure på hinanden, vogter på hinanden og skælder hinanden ud for ikke at opføre sig rigtigt. Når jeg nu ved at mennesker altid gør det de gør, fordi det ser rimeligt og nødvendigt ud, set fra deres eget univers, så prøver jeg at undgå at tage parti i konflikter, eller at trække bestemte løsninger ned over problemet. Det er vigtigt for mig i den slags situationer at ingen af parterne føler sig trådt på eller forbigået, og også derfor er det vigtigt at jeg ikke tager parti. Jeg ser det som min opgave at få en krig til at holde op, og ikke at gå ind i den på den ene eller den anden side.
Jeg er også ganske sikker på at mennesker af natur er sociale og konstruktive, og når de handler asociale eller destruktivt, er det fordi den handling er nødvendig og rimelig set fra deres univers. Derfor er det nødvendigt at forstå deres univers, og dermed baggrunden for at de handler som de gør, så man kan give dem nogle mere konstruktive handlingsmuligheder. Det sker selvfølgelig somme tider, at jeg oplever ting som er så horrible at jeg ikke er i stand til at føle mig ind på de mennesker, som handler på den måde, men pointen er at jeg tager det som et udtryk for min egen begrænsning. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at indføling og forståelse er vejen til forandring.

Jeg arbejder ud fra den opfattelse at mennesker er selvregulerende, og af egen drift og ud fra egne evner søger det der er bedst for dem. Til tider kan det være nødvendigt at lære dem at mærke hvad der er bedst for dem, men jeg vil sjældent eller aldrig kunne afgøre det, og selv i de tilfælde hvor jeg kan, er det bedre at lade dem selv gøre det.

Psykologisk intervention skal være så lille som muligt, og så præcis som mulig. Det forkerte arbejde gør kun skade og skal undgås. Derfor er det også meget vigtigt ikke at skynde sig. Hvis man bevæger sig den forkerte vej er det kun en ulempe at det går stærkt. Stressede psykologer og blasfemiske præster er en ulykke, for ingen af dem kan gøre gavn.

Testning bliver ofte efterspurgt af mennesker som køber psykologiske ydelser, og det kan man godt argumentere for at gøre. Der er jo ubestrideligt visse karaktertræk ved mennesker som er stabile gennem deres liv, og derfor er det også muligt til en vis grad at forudsige hvad et menneske vil gøre, hvis man kender vedkommende godt. Det er argumentet som taler for at teste.
Jeg vil imidlertid næsten altid afvise det af to grunde: For det første har jeg aldrig prøvet en test som virkede bedre end samtalen. Kort fortalt kan jeg bedre finde ud af noget væsentligt om et menneske ved at tale med det, frem for at teste det. For det andet er det ikke nogen god ide at søge den objektive sandhed om et andet menneske, for vi skal ikke gøre hinanden til objekter. Vi skal mødes som mennesker, og som mennesker skal vi have betydning for hinanden.

Jeg må sige at jeg føler mig privilegeret, for jeg har et fantastisk arbejde. Dermed ikke sagt at det ikke er hårdt til tider, og jeg oplever unægtelig meget smerte, fortvivlelse og angst; men det er fantastisk at have et arbejde hvor man kan gøre så meget godt for så mange mennesker, og så oven i købet leve af det. Mit arbejde kræver indre ro og centrering, og det er nødvendigt at være nærværende, ærlig og medmenneskelig. Det er egenskaber jeg sætter pris på hos andre, og det er fantastisk at have et arbejde som kræver at man udvikler sider i sig selv, som man sætter pris på.

Jeg lægger meget vægt på at mit arbejde skal være sjovt. Det kan ikke være sjovt hele tiden, og skal heller ikke være det, for en god del af det jeg kommer i berøring med er ikke spor sjovt; men arbejdet skal skabe glæde og vækst – både hos mig selv og hos de mennesker jeg arbejder med. Jeg er nemlig ret sikker på at andre ikke kan profitere af mit arbejde, hvis jeg ikke selv gør det.